Psoriasis
Psoriasis er en Kronisk hudsygdom, som kan angribe både hænder og fødder og i neglene, normale hudceller er ca 28 dage om at forny sig, altså modnes for at afstødes, men når man har Psoriasis tager det ca 4-6 dage, her når cellerne ikke at modnes, og kommer til at ligge på huden som tykke skællag.
Sidder det i neglene, kan de blive fortykkede, og kan være generende, de kan også ligne et fingerbøl, da neglene har små prikker.
Fodterapeuten kan slibe neglene ned, men nok ikke til normal tykkelse, da der kan være nerver og blodkar, der er trukket op gennem neglen.
Ofte kan hælrevner opstå, her kan fodterapeuten beskære den overskydende hud væk, så salver og cremer kommer til at virke optimalt.
Pustuløs Psoriasis
Her ses der gule punkter – rødme – skældannelse og fortykkelse af huden, de gule punkter er ansamling af hvide blodlegmer, men der er ikke tale om en infektion, så sygdommen smitter ikke, man er ofte meget øm, og det kan være temmelig generende.
Årsagen til pustuløs psoriasis kan være et stort forbrug af tobak, der kan også ses en stofskifte sygdom hos nogle patienter, eller at man er følsom for gluten i kosten, ofte er det kvinder der rammes, og der ses ikke nødvendigvis almindelig psoriasis sammen med Pustulose.
Hvad kan udløse Psoriasis
-
Skader på huden (Købner Fænomen)
-
Infektioner (især halsbetændelse)
-
Forskellige typer medicin
-
Psykisk stress
-
Alkohol
-
Fedme